søndag den 1. januar 2012

Plans and dreams for 2012

En masse tanker kører rundt i mit hoved om ting jeg skal nå, gøre og ligefrem udrette. Jeg ved at det er herre kliché med nytårsfortsætter, men jeg kan så godt lide ideen om et nyt år og en ny start. Der er hundrede og en million ting jeg gerne ville købe men ikke synes jeg lige står og har råd til, har i lang tid været forelsket i brugskunst hvilket min lejlighedsindretning er et godt bevis på. Jeg vil til at blogge noget mere her i det nye år. Livsstilsblogger tror jeg ligefrem man kalder det med et fancy ord. Ja. Jeg vil være livsstilsblogger. Mit kamera skal være limet fast i hånden på mig hvor end jeg går, (hvilket ville være meget mere attraktivt hvis jeg havde et ordentligt kamera....) jeg vil tage billeder af alt i min hverdag, alle de dejlige mennesker, de små lykkelige stunder i min hverdag, de små ting i livet der former mig og mit liv, og de ting der gør mig glad.

Jeg skal have gang i min blog Style Diaries igen, den er super sjov at lave, og også rigtig sjov at kigge tilbage på, men lidt udfordrende i hverdagen hvor jeg skal skynde mig i skole, og har travlt med lektier, indkøb og rengøring når jeg kommer hjem, men det er en udfordring jeg vil give mig selv! I år vil jeg i det hele taget gå mere op i mit udseende, for her i år 2011 har jeg, det meste af tiden, ikke engang gidet tage make up på, og mit tøj har været.... MEGET afslappet.. SLUT! Tøjet skal være velovervejet (næsten) HVER dag, jeg skal lære at gøre noget ved mit hår, som altså har en masse potientale pga. længden, min make up skal være pæn, og gerne skifte fra dag til dag. Er træt af at ryge ind i kedelige vaner... Det er slut nu!

Lige nu er jeg i færd med at vaske op efter aftensmaden. Min dejlige kæreste har lavet pommes frites (som det hedder! ikke pomfritter!) og en lækker okse-et-eller-andet-bøf med bearnaise sovs. Det smagte himmelsk. :D
Jeg starter på en meget hård slankekur her en af de følgende dage (skal lige købe ind til det) Det er Rigshospitalets Slankediæt. Det hedder den. Den har ingenting med Rigshospitalet at gøre. Det har intet med en slankediæt at gøre. Heller ikke stofskifte ændring som den kaldes andre steder. Jeg ynder at kalde den for sultekuren. Vi har brugt den i min familie i jeg ved ikke hvor mange år. Min pappi plejer at tabe sig 10kg i de 13 dage den varer. Det kommer an på hvor meget ekstra vægt man har at tabe sig af. Men den er en fantastisk kickstarter, og det er præcis hvad jeg vil bruge den til. Efter de 13, eller måske endda 26 dage hvis jeg bestemmer mig for at køre den dobbelt (hvilket man egentligt ikke må, og hvilket jeg sikkert ikke kommer til, fordi jeg ikke ret godt kan lide hvad man skal spise og allerede er en zombie pga. manglende energi efter første uge.... -.-') ændrer jeg min kost. Jeg skal være sund. xD og jeg glæder mig faktisk.
Jeg vil tabe mig så meget at al den vægt og fedt der ryger kunne danne et ekstra menneske.......

Min søster har tabt sig rigtig meget af bare at spise sundt (efter denne slankekur vel at mærke) og vi skal også starte i fitness her i det nye år. Det bliver lækkert. Altså. Jeg kan ikke lide tanken om at skulle stå pisse klam og svedig, og stønne og grynte og hive efter vejret i det offentlige, men ideen om at få trænet tiltaler mig meget. Min kæreste med krop som en kvindelig supermodel, skal også til at træne igen (og han læser ikke min blog så får nok ikke ballade for det billede i nu har af ham) Så det bliver lækkert. Vi skal begge to være sunde og alt det shiz. Det bliver kanon.

Endnu en ting som betyder meget for mig, og som jeg er rigtig ked af at jeg ikke får... udrettet, er mine kreative aktiviteter. Har en del malerier som jeg er gået komplet i stå med, og en masse ideer omkring nogle tegneteknikker jeg vil arbejde med, og nogle tegninger jeg vil lave. Dette skal også stoppe. Altså, det skal jeg begynde på igen. Jeg skal have taget nogle gode billeder af processen og det færdige resultat, som jeg vil dele med folk på denne blog og ligeledes på Deviantart. Hvilket også bare er gået i stå. -.-' føler mig så doven med hensyn til alt muligt, og det skal stoppe nu! Ja!

Jeg vil bruge masser af tid på at lave mine lektier og afleveringer, for jeg ved at jeg kan gøre det bedre end indtil nu. Jeg tror måske at jeg kommer til at mangle timer. Synes ikke rigtigt at 24 timer på en dag er nok til mig. Når jeg også skal sove...

Jeg skal også give mig selv lov til at tage mere i byen og tage til flere fester. Jeg bliver bare overstimuleret her i det nye år. xD Men det bliver godt for mig....

I år 2012 og fremefter vil jeg være SUPERWOMAN.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar